Gå til forsiden

Print denne side

Priser

Priser for NemID til erhverv

NemID til erhverv består af en række services, som I kan sammensætte efter behov. I betaler kun for de services, I vælger. Er I en større virksomhed, kan det være en fordel for jer at vælge Pro-pakken. Med Pro-pakken opnår I rabat på en række services.

Se priserne med Pro-pakken

Se priserne uden Pro-pakken

Priserne for NemID til erhverv er fastlagt i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen. Priserne kan reguleres én gang årligt i henhold til nettoprisindekset.

Tre første er gratis

Ifølge Nets DanID’s aftale med Digitaliseringsstyrelsen kan alle virksomheder oprette tre medarbejdersignaturer gratis. Man vælger selv om det skal være med eller uden nøglekort. Har en medarbejder både nøglekort og nøglefil, tæller det for to medarbejdersignaturer.

Almindelig forbrug af nøglekort er inkluderet i de "tre første gratis". Bestiller man ekstraordinært nøglekort, fx fordi man har mistet sit nøglekort, eller bestiller man selv flere nøglekort på én gang, betaler man pr. kort iht. prislisten.

Medarbejdersignaturer udover de tre første, betaler man for iht. prislisten.

Tilføj services efter behov

Hvis I ønsker flere end tre medarbejdersignaturer, eller I har behov for særlige services såsom Cpr-tilknytning eller flere administratorer, vil I blive opkrævet for det.

For større virksomheder kan Pro-pakken være en fordel. Pro-pakken giver adgang til reduceret pris på Support, CPR-tilknytning, Virksomhedssignatur m.m. Hvis jeres virksomhed har behov for mere end én administrator, skal I vælge Pro-pakken.

Opsigelse af løbende ydelser

For ydelser hvor der er angivet en pris pr. år eller pr. kvt. gælder, at de kan opsiges uden varsel til udløb af en forudbetalt periode fx ved årligt eller kvartalsvist vederlag. Opsigelse skal ske senest på udløbsdagen. Opsigelse efter udløbsdagen medfører pligt til at erlægge vederlag for en ny periode.